Dine penge afgør dine holdninger

Vores holdning til fundamentale politiske spørgsmål er helt afhængig af, om vi personligt vinder eller taber. Derfor er vi oftest enige med de andre i vores klasse eller samfundsgruppe.

Det konkluderer et nyt forskningsprojekt, som de tre valgforskere Jørgen Goul Andersen, Rune Stubager og Kasper Møller Hansen offentliggør i næste uge.

Forskerne har med udgangspunkt i folketingsvalget 2011 undersøgt næsten 2.000 danskernes holdning til de spørgsmål, som har domineret dansk politik i en stor del af sidste århundrede - og i høj grad stadig gør det i dag:

Slagsmålet om hvorvidt de rigeste skal bære de tungeste byrder; hvorvidt ulighed gavner samfundet; og om danskerne foretrækker velfærd frem for skattelettelser.

Ifølge forskerne er danskerne i nogle afgørende spørgsmål meget gode til at finde ud af, hvilken holdning de selv har mest at vinde på.

- Når egeninteressen bliver klar, brænder det, der gavner egeninteressen, klart igennem, siger lektor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, til Ugebrevet A4.

Særligt spørgsmålet om de rigestes skattebyrde er det, der tydeligst skiller vandene.

For mennesker, der har en årlig husstandsindkomst på 800.000 kroner eller derover, er der en klar tendens i retning af, at de ikke vil betale mere i skat.

Mens personer, som har en husstandsindkomst mellem 200.000 og 400.000 kroner, i den grad synes, det er en god idé, hvis rige beskattes hårdere end i dag. Ifølge Rune Stubager er der en enkel forklaring:

- Dem med lave indkomster synes, det er en god idé, at de rigeste betaler mere i skat, for de lavtlønnede vil ikke selv blive ramt. De kunne nemt tjene på det. Mens dem med høje indkomster har nemt ved at se, hvem der skal holde for, siger Rune Stubager.

I befolkningen som helhed bakker danskerne dog op om velfærdsstaten, som vi kender den i dag. Altså, at de rigeste løfter den tungeste skattebyrde, at vi foretrækker velfærd frem for skattelettelser, og at ulighed ikke gavner samfundet.

Men nedenunder er der klare tendenser til, at vi, trods diskussioner om at klassesamfundet er dødt, stadig placerer os på traditionelle højre- og venstreorienterede akser.

· Er du mand, yngre, velhavende, privatansat, højere funktionær eller højtlønnet tenderer du til at foretrække skattelettelser frem for velfærd, og mene, at ulighed er godt, ligesom de rige ikke skal betale mere i skat.

· Helt modsat forholder det sig med kvinder, arbejdere, lavere funktionærer, offentligt ansatte eller lavtlønnede. Disse grupper har en klar tendens til at være venstreorienterede.

Men får danskernes snævre interesser så også betydning i forhold til det, politikerne fordrer os med? Både og, mener forskerne.

På den ene side er det at afgive sin stemme ved et valg en kompleks sammenvejning af forskellige hensyn, holdninger og erfaringer.

Omvendt viste folketingsvalget i 2011 ifølge forskerne, at der var 22 procentpoint flere af dem, som forventede at gå på efterløn, der stemte på SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne, i forhold til de partier, som ville forringe ordningen.

Valgresultatet var så tæt, at Lars Løkke Rasmussen formentlig kunne have vundet, hvis han ikke havde besluttet at gennemføre sin efterlønsreform, vurderer Rune Stubager.

Så det er klart, at danskernes egeninteresser giver politikerne særlige udfordringer, påpeger han.

- De skal enten forsøge at overbevise folk om, at de skal ofre lidt for at få noget andet. Eller også skal man, lidt mere kalkulerende, sørge for, at tilpas mange kan se, at de ikke får noget i klemme ved et politisk tiltag, siger Rune Stubager.

Kilde: Ugebrevet A4

 

Dagens Gossip