Discovery køber Singleliv, De Unge Mødre og Fissan

Skrevet af Ann Katrine Warren

14/12/2012

Dagens topnyheder

For et svimlende beløb på 1.325 milliarder euro (knap 10 milliarder kroner) har firmaet bag Discovery Channel købt SBS Nordic, og dermed også de fire danske SBS-kanaler Kanal 4, 5'eren, 6'eren og Voice TV. Blandt SBS' mest kendte programmer er De Unge Mødre, Singleliv, Bigbrother og Kongerne af Marielyst. 


- Med købet af SBS Nordic fortsættes Discovery mere end 20 år lange strategi for gennem internationale investeringer at opbygge et omfattende globalt fodaftryk inden for medieverden, som nu tæller 153 netværk i 217 lande, siger Mark Hollinger, CEO for Discovery Networks International i en meddelelse.

SBS Nordic inkluderer også tvkanaler i Norge, Sverige og Finland og  Discovery Communications køber netvækret af tyske ProSiebenSat1 Group.