Disse beklædningsgenstande kan kvinder ikke undvære

Enhver kvinde ved, at der er beklædningsgenstande i skabet, som hun bare ikke kan leve uden.

I en ny undersøgelse er det nu blevet kortlagt præcis hvilke genstande, der er vigtigst for os kvinder.

- Hver kvinde har nogle få nøglegenstande i hendes garderobe, som hun bruger igen og igen. Det er de genstande, der får os til at føle os godt tilpasse, se godt ud og giver den bedste stil og komfort, siger en talsmand for det britiske tilbuds-site NetVoucherCodes.co.uk, hvor undersøgelsen er offentliggjort, til femalefirst.co.uk.

På listen befinder alt lige fra stramme jeans til den traditionelle uldfrakke og cardiganen.

Selvfølgelig har sorte leggings, gulvlange kjoler, den lille sorte, ankelstøvler, hudfarvede stiletter, støttetrusser og overdimensionerede tasker også indtaget pladserne.

Mille Dinesen bliver klædt på af sin kæreste. Læs hvorfor på IN.dk

Sværger til den lille sorte

Samtidig har den lille sorte en stor plads i mange kvinders hjerte og ikke mindst hos følgende deltager i undersøgelsen.

- Min lille sorte kjole er afgjort min absolutte nødvendighed. Den kommer ud hvert år til jul til alle julefrokosterne, og hvis jeg har brug for den på hvilket som helst tidspunkt på året, ved jeg, at den aldrig vil svigte mig, lyder det.

Selv om de hører til de beklædningsgenstande, som man kan diskutere som god eller dårlig smag, så er hotpants, hårbånd, onesie, kunstig pels og kulørte kjoler også med på listen over nødvendigheder.

Eva Mendes går i beklædning med en særlig værdi. Læs hvilken på IN.dk

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip