Disse mad- og drikkevarer giver dig en sund vagina

Skrevet af Sol Stoffregen

23/06/2016

Dagens topnyheder

Vi spiser ingefær og hvidløg i vanvittige mængder for at bekæmpe forkølelse. Ondt i halsen forsøger vi at dæmpe med den ene kop efter den anden med kamillete og honning. Og fordøjelsen hjælper vi gerne på vej ved at drikke godt med vand og spise groft.

Men vidste du, at kvinder også kan spise sig til en sund vagina, der fungerer og trives?

Den amerikanske gynækolog Karen Morton fortæller, at en at god og varieret kost kan hjælpe kvinder med at undgå underlivsproblemer såsom infektioner og dårlige bakterier. Det skriver Goodhousekeeping.  

Læs også: Når du har læst dette, smider du aldrig dine avokadosten ud igen

Hvis du lider af hyppige svampeinfektioner og trøske, kan det skyldes, at du er overvægtig og derfor sveder meget mellem benene, hvilket er en god grobund for svampeinfektioner. Kvinder med sukkersyge har endnu større risiko for at få svampeinfektioner.

Det anbefales, at kvinder i disse tilfælde spiser sundt og balanceret og forsøger at tabe sig - især for at undgå at få sukkersyge.

Slanke og småbuttede kvinder kan også sagtens få besøg af svampeinfektioner, der ligner hytteost og giver kløe. En god ide til at holde infektionerne væk er at drikke en probiotisk drik (fx en yoghurtdrik) hver dag og undgå fødevarer med gær såsom brød, øl og nogle oste.

Læs også: 4 ting alle kvinder med g-streng på bør vide

Hvis du er typen, der ofte får blærebetændelse eller urinsvejsinfektioner, så er tranebærsaft din ven. Det siges, at saften ikke kun sætter en stopper for blærebetændelse men også forhindrer, at den kommer igen.

Derudover er hvidløg også et must ifølge flere undersøgelser. Hvidløg kan nemlig hjælpe kroppen, når den slås med visse multiresistente stammer af urinvejsbetændelse.

Problemer med vaginaltørhed, som er meget normalt blandt kvinder mellem 18-60 år, hænger ofte sammen med den sæbe og de kemikalier, din krop udsættes for. Meget tynde kvinder, der dyrker meget motion og spiser meget sundt, kan især være plaget af vaginal tørhed, som kan gå udover deres æggestokke og på sigt deres evne til at blive gravide.

Læs ogsåFem ting du SKAL fortælle din gynækolog

Udover at spise en fornuftig kost, der holder vægten på et sundt niveau, bør kvinder med tørhedsproblemer forneden spise ting dagligt, der er rige på planteøstrogen.

Det kan fx være edamame-bønner, som er en umoden sojabønne, der mest spises i Asien. Rodfrugten pastinak og roen turnips er også fyldt med planteøstrogen.     

Det anbefales altid, at man søger læge ved mistanke om, at man lider af nogle af de nævnte infektioner eller sygdomme. Ovenstående anbefalinger er vejledende.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: