Disse nemme ting kan du gøre for at spare penge i 2016

Skrevet af Claus Stolbjerg Hansen

24/01/2016
Hvis dit nytårsforsæt er at få styr på økonomien, kan denne udførlige guide hjælpe dig til at indlede jagten på nemme besparelser i 10.000-kroner-klassen.

Dagens topnyheder

Et nyt år er begyndt med masser af muligheder for at spare penge, og som forbruger kan du selv undersøge priser på nettet og tjene tusinder af kroner ved at bruge tasterne.

Hvis du overvejer bankskifte kan du eksempelvis tjene op til 10.000 kroner om året. På forsikring og mobilabonnement kan der ligeledes nemt være flere tusinde kroner at spare hvert år, uden at det kræver den store indsats:

- Der er mange markeder, det kan betale sig at undersøge. Der vil ofte være sket noget siden sidst, man undersøgte priserne, så der kan sagtens være noget at hente, siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Martin Salamon til Dagens.dk.

Han anbefaler især, at du forholder dig konkret til de aftaler, du allerede har.

- Alle produkter, hvor man betaler løbende til et abonnement eller lignende, er der som regel noget at spare. Det gælder f.eks. banker, forsikring, mobilabonnement og tv-pakker, uddyber Salamon.

Der er et utal af prisportaler af forskellig kvalitet, så derfor skal du helst tjekke flere portaler for at få overblik over markedet. Du kan med andre ord ikke være sikker på, at de alle bliver opdaterede hele tiden med korrekte priser. Det gælder om at finde de to-tre bedste tilbud på nettet og kontakte dem for at finde det billigste. Se en uundværlig liste, der kan hjælpe dig med at søge, nederst i artiklen. 

Undersøg dine behov
På f.eks. forsikring, bank og mobil skal man se på, om aftalen stadig er den rigtige – svarer den til behovet? Har man samme behov på mobilen, som man havde tidligere? Har man samme forsikringsbehov?
Det er ikke sikkert. Så kan man nemt have brug for nye aftaler. På mobilen kan man sammenligne det konkrete forbrug med den aftale, man har, og se, om det matcher.

- Når man så har fundet de gode priser, kan man spørge det selskab, man har i forvejen, om de vil matche det. Hvis de ikke kan det, må man skifte. Det er jo ikke nødvendigvis et livslangt forhold at have en bank, siger Martin Salamon.

Sparetips til elektronik
Ved dyre indkøb som fladskærme eller hvidevarer kan det også betale sig at undersøge markedet. Nye produkter falder som regel i pris efter tre måneder.

En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser fx, at fladskærme falder op til 50 procent i pris på et halvt år. På Pricerunner kan du løbende følge, hvordan prisudviklingen er for elektronikprodukter.

Læs også: 5 måder at spare på kosmetikbudgettet

Fif til banktjek
Der findes en særlig finte, hvis du vil skifte bank. Her kan du helt gratis få skræddersyet et tilbud på en billigere bank på f.eks. Mybanker.dk og Godbank.dk. Ifølge Mybanker sparer en kunde i gennemsnit 11.000 kroner om året ved at skifte bank.
Herunder har vi listet en række af de bedste sites i jagten på de lave priser:

Spar på en lang række produkter:
- Pricerunner.dk
- Prisportal.com
- Findpriser.dk

Spar på dit mobilabonnement:
- Mobilabonnementpriser.dk
- Mobilabonnement.dk
- Teleabonnement.dk
- Billigsteabonnement.dk

Spar på dine bankaftaler:
- Mybanker.dk
- Godbank.dk
- Pengepriser.dk
- Conomia.dk

Spar på dine forsikringer:
- Forsikringsguiden.dk
- Findforsikring.dk
- Forsikringsportalen.dk

Spar på elektronik:
- Edbpriser.dk
- Pricerunner.dk/t/2/sammenlign-Computer-og-Software-produkter-priser
- Pricerunner.dk/cl/1/Mobiltelefoner
- Pricerunner.dk/cl/2/TV
- Mobilkunden.dk

Spar på hvidevarer:
- Pricerunner.dk/t/3/sammenlign-Hvidevarer-priser
- Hvidevarerpriser.dk
- Lavprishvidevarer.dk
- Priser.dk

Spar på tandlægebesøget:
- Sundhed.dk
- Avmintand.dk

Spar på briller:
- Findbilligebriller.dk
- pricerunner.dk/t/1418/sammenlign-Kontaktlinser-og-briller-priser
- prisbillige.dk/billige-briller

Spar på tv-pakker:
- Tv-pakker.dk
- Tvpriser.dk

Spar på rejser:
- Momondo.dk
- Travelmarket.dk
- Travelmarket.dk/charterrejser.cfm
- Travellink.dk
- Skyscanner.dk

Spar på hoteller:
- Hotels.com
- Trivago.dk
- Agoda.com
- Tripadvisor.dk
- Booking.com

Læs også: TV: Spar tusindvis af kroner på andelsboligkøb

Se oversigt over mobilabonnementer her.