Disse ting vil diætisterne ikke selv spise

Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media



Når du står ved køleboksen i supermarkedet og skal finde på noget til aftensmaden, så kan det være lettest bare at række ud i blinde og tage det, der ser nemmest og bedst ud. Men der er altså meget mad, der er så dårligt, at madeksperterne aldrig selv ville række ud efter det, skriver goodhousekeeping.com.



Farverigt slik


Det var et hit som barn, og det er det stadig for de fleste voksne. Slik. Slik, der ligner noget fra en farvebutik, men det er ikke sundt for dig, og diætist Frances Largeman-Roth holder sig derfor helst fra det:



- Det er rent sukker med madfarve. Det er bare ikke en måde, jeg har lyst til at bruge mine kalorier.



Se hvorfor Charlotte Bircow er færdig med at føre sig frem med sine resultater


Præ-fabrikeret kød


- Jeg undgår præfabrikeret mad som kødpålæg, forkogte pølser og hotdogs, fordi det alt sammen er fyldt med natrium, tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, siger diætist Katie Cavuto.

Hun siger, der er meget salt i den slags kød og det indeholder fedt, der ikke er godt for dig.



Tomatsauce på glas


Tomatsauce, du ikke selv laver, vil som regel indeholde meget natrium og sukker, der er tilført for at give smag. Derfor vil diætist Dana Angelo White ikke selv spise det:

-Jeg vil langt hellere lave min egen sauce, for her kan du kontrollere ingredienserne.

Det samme gælder for andre sovse og dressinger. Lav dem selv og undgå dermed mange af de dårlige ting. 

Det kan ikke være nemmere.

Så nemt og let laver din egen tomatsauce 


Rå fisk og dårlig kogt kød


Madsikkerhed er vigtigt, og det er diætist Toby Amidor også meget bevist om, når der skal spises:



- Fisk og kød, der er lavet under de optimale temperaturer, er den bedste måde at opnå sikkerhed på.

 Du skal altså ikke være bange for at råbe højt, hvis din kylling ikke har fået nok, når du skal spise den i kantinen, på restaurant eller hos venner. Det er bedre at være sikker.



Frossen mad til mikroovnen


Færdiglavet mad er generelt spækket med salt, sukker og fedt samt har en ingrediensliste så lang af ting, der ikke er sundt for dig, forklarer ernæringsekspert Michele McRae. 

Hun anbefaler, at du i stedet vælger salater, hvis du vil købe noget, der allerede er lavet. Og bedre endnu så køber du selv ingredienserne dertil og mikser sammen. Det er en sundere løsning på nem aftensmad. 

Dagens Gossip