Distriktschef tager springet fra Ishøj til Haderslev

Det bliver den 38-årige Peter Jacob Rymann Johansen, der fremover skal være chef i Distrikt Vest i Haderslev Kommune.

Peter Rymann Johansen er uddannet pædagog og Cand. Pæd. Pæd. Psyk . Han har blandt andet arbejdet som SFO-leder, SSP-konsulent og chefkonsulent, inden han blev stabschef for enheden Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse i Ishøj Kommune.

I Haderslev kommer Peter Rymann Johansen til sammen med de to øvrige distriktschefer, en stabschef og direktør Charlotte Veilskov Friis til at udgøre ledelsen på børne- og familieområdet. Han får blandt andet ledelsesansvar for en række daginstitutioner, skoler og familiebehandling og rådgivning.

Peter Rymann Johansen begynder i jobbet i Haderslev den 1. december. Der var 19 ansøgere til stillingen som distriktschef.

Dagens Gossip