Dit ægteskab gavner dine knogler

Skrevet af Aller Media

28/01/2014

Dagens topnyheder

Er han faldet på knæ foran dig, holder han ringen (med den alt for lille diamant) op foran dig og forventer et svar på, om du vil gifte dig med ham eller ej, så er der flere gode grunde til at du bør sige ja. Især for ham skriver The Huffington Post.

Det kan være dyrt at blive gift, så på familiejournal.dk får du ti gode spare-tips til hverdagen, der giver overskud til at spare op til drømmebrylluppet

De skøre knogler

Ægteskab har en positiv virkning på din krop og især dine knogler, har foskere fra University of California, Los Angeles, fundet ud af. Og det er specielt mændene som vinder ved giftemålet.

Undersøgelsen er baseret på data fra 632 personer og her fandt forskerne ud af, at der er en sammenhæng mellem ægteskab og udviklingen af knogleskørhed.

Hos mændene fandt man frem til, at hos de gifte var mineralerne i knoglerne bedre end hos single-folkene, de skilte og enkemændene, og det især hvis manden var blevet gift efter 25 års alderen.

Et godt ægteskab for kvinder

Resultaterne var mere svingende hos kvinderne og her var der ikke stor forskel på om de var gift eller ej. Med mindre de levede i et glad og godt ægteskab, så havde de sundere knogler end andre kvinder. Især de kvinder som meldte tilbage, at de havde en støttende mand, som oprigtigt holdt af dem, havde stærkere knogler.

Vil du gerne blive gammel? Se hvordan på familiejournal.dk

The New York Times har tidligere skrevet om flere studier, der påviser at ægteskab er sundt. Det skulle blandt andet sænke risikoen for kræft, hjertetilfælde, lungebetændelse, selvmord og voldelige dødsfald.

Nu kan der så også tilføjes en mindre risiko for knogleskørhed på den liste.

Denne pudsige viden kan både mænd og kvinder bruge, når de skriver plusser og minusser ned over fordele og ulemper ved at gå ind i et ægteskab. På plussiden skal naturligvis stå: Stærkere knogler.

Af Mette Skøtt, familiejournal.dk/NewsDesk  Aller Media.