Dit håndtryk kan afsløre risikoen for hjertestop og hjerneblødninger

Til jobsamtalen gør man et bedre indtryk, hvis man har et fast håndtryk. Det er alment kendt.

Men et nyt forskningsstudium viser, at håndtrykket også kan være en sladrehank i forhold til risikoen for hjertestop og hjerneblødninger. Det skriver Science Alert.

Et internationalt studium med 140.000 voksne fra 17 forskellige lande viste en sammenhæng mellem en slap gribe refleks og en øget risiko for at få et hjerteanfald og hjerneblødninger.

Studiet viste også, at gribestyrken er endnu bedre til at forudse død end en blodtrykstest. Derfor foreslår forskerholdet, at det kan bruges som et værktøj for læger.

- Gribestyrke kunne være en nem og billig test til at vurdere et individs risiko for død og hjertekarsygdomme, siger studiets ledende forsker, hjertelægen Darryl Leong fra McMaster University i Canada.

Undersøgelsen fulgte voksne mellem 35 og 70 år fra forskellige kulturelle og økonomiske baggrunde i forskellige lande over gennemsnitligt fire år. Man testede deres gribefunktion med en maskine, som måler håndtrykkets styrke i kilogram.

- Reduceret muskelstyrke, som kan måles ved gribestyrke, er konsekvent blevet kædet sammen med tidlig død, handicap og sygdom. Men indtil nu har information om værdien af gribestyrke været begrænset og er primært blevet opsamlet i udvalgte højindkomstlande, siger dr. Darryl Leong.

Dagens Gossip

Dagens TV