Dit navn fortæller hvem du er

Jeg hedder Anders. Præcis som 34.861 andre danske mænd, men hvad fortæller mit navn mere om mig?

Det svarer et nyt navnehjul på, som Ugebrevet A4 står bag.

Navnehjulet fortæller yderligere, at jeg enten burde være tømrer, butiksansat eller skolelærer. Det er ihvertfald det, de fleste med navnet Anders beskæftiger sig med her i landet.

Derudover burde jeg bo i Jylland. Jeg tjener en anelse mere end gennemsnittet. Og så er jeg gift og ejer min egen bolig i en gennemsnitlig alder af 34 år.

Jeg er mindre arbejdsløs end gennemsnittet, og der rammer navnhjulet måske alligevel plet. Til gengæld er jeg mere kriminel end den gennemsnitlige danske mand, og der må jeg alligevel vedstå, at min straffeattest er aldeles uplettet.

Jeg passer måske ikke så godt på den gennemsnitlige Anders her i landet, men du kan jo selv prøve og se, om dit navn i virkeligheden afslører, hvem du er.

Dagens Gossip