DJØF bløder op for whistleblowerordning

»Der er behov for en analyse af whistleblowerordninger i den offentlige sektor. Hvis analysen skulle vise, at der er behov, så skal vi have nogle helt klare retningslinjer for indretning, funktion og konsekvenser af eventuelle ordninger. Vi skal helst ikke have 98 forskellige ordninger i landets kommuner, så der vil blive forskel på ansattes retssikkerhed fra kommune til kommune,« siger formand Lars Qvistgaard.

DJØF forholder sig skeptisk til de anonyme ordninger, da de »kan skabe en ubehagelig stikkerkultur, som kan ødelægge arbejdsklimaet,« siger Lars Qvistgaard, som ikke desto mindre kan se whistleblowerordninger brede sig fra private virksomheder til flere kommuner.

DJØF er nu indstillet på at deltage positivt i et analysearbejde i Justitsministeriets regi, skriver avisen.

Justitsminister Morten Bødskov (S) tager positivt imod opblødningen fra DJØF.

»Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at sikre, at offentligt ansatte har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene på deres arbejdsplads ikke er i orden,« lyder det i en mail fra Morten Bødskov, der dog ikke vil garantere et analysearbejde.

Dagens Gossip