DJØF er klar til nye spilleregler i den offentlige sektor

Sådan lyder det fra fagforeningen for offentlige chefer, DJØF, der hilser Produktivitetskommissionen forslag om mindre bureaukrati i den offentlige sektor velkommen.

»Vi er klar til nye spilleregler i den offentlige sektor. Lad endelig de offentlige ledere og medarbejdere bestemme mere selv. Vi er også parate til at blive målt på resultaterne – og blive honoreret for det når ellers bare vi selv har en realistisk mulighed for at påvirke, om og hvordan vi når målene,« siger Henning Thiesen, formand for offentlige chefer i Djøf.

Han peger dog på, at det vil kræve ændringer i, hvordan politikerne styrer den offentlige sektor, at nå så langt, som Produktivitetskommissionen foreslår.

»Når først mediestormen rusker i politikerne på en enkeltsag, er presset for at vise handlekraft med endnu en kontrolregel meget svært at modstå. Men hvis politikerne er parate til også at holde afbureaukratiseringsfanen højt i den situation, vil vi være nået stort skridt nærmere højere produktivitet i den offentlige sektor,« siger Henning Thiesen.

Dagens Gossip