Djokovic videre efter tæt affære i Paris

Novak Djokovic kom i lidt småproblemer mod belgiske David Goffin tirsdag aften, men den serbiske verdensetter er alligevel sikkert videre til anden runde ved French Open.

Djokovic vandt 7-6, 6-4 og 7-5 over Goffin, der rangerer som nummer 58 på verdensranglisten.

Den undertippede belgier fik i første sæt presset Djokovic ud i en tiebreak, som serberen endte med at vinde 7-5. Herefter gik det nogenlunde problemfrit for topseedede Djokovic, der kørte sejren hjem.

- Det var en god kamp. David er en god spiller med en masse talent. Jeg er glad for sejren og håber, at jeg kan fortsætte sådan her, sagde Djokovic efter mødet med David Goffin.

Novak Djokovic har aldrig tidligere vundet French Open og tabte sidste års finale til spanske Rafael Nadal.

Djokovic skal i anden runde møde Guido Pella fra Argentina.

/ritzau/

 

Dagens Gossip