Djokovic vinder China Open

Djokovic viste stor styrke i kampens indledning, da han allerede i løbet af de første ti minutter kom foran med 3-0, og efter bare 25 minutter havde serberen vundet første sæt med 6-3.

Andet sæt blev mere lige og var da heller ikke overstået helt så hurtigt som første. Nadal tog første parti, men Djokovic kom tilbage og brød senere spanierens serv og holdt derefter sin egen resten af sættet, som han vandt med 6-4. 

Med sejren fik Djokovic endelig skovlen under Nadal i denne sæson, hvor spanieren har vundet deres indbyrdes opgør i semifinalen ved French Open samt finalerne i US Open og Canada Masters. Oveni titlen sikrer Djokovic sig 500 ranglistepoint og en check på omkring 3 millioner kroner.

På trods af finalenederlaget kan Nadal dog se frem til at indtage førstepladsen på den nye verdensrangliste, der bliver offentliggjort mandag.

Det var 37. gang de to tennisstjerner mødte hinanden, og Nadal fører det indbyrdes opgør med 22-15.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip