DMI advarer: Her skal du passe på sneen mandag

I nat rammer det snevejr, der kommer til at præge hele mandagen. Oprindeligt varslede DMI om snestorm, men det ser ikke ud til at blive så slemt. I stedet er der stor risiko for snefygning, der kan volde trafikken store problemer.

- Jeg ville i hvert fald køre afsted hjemmefra i god tid, hvis det var mig, siger vagthavende meteorolog, Jeanne Mangerel, til Dagens.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Hun siger, at det især er de i forvejen hårdt prøvede nordjyder, der får mest bøvl med vejret. Her ligger der i forvejen en del sne.

Snevejret bevæger sig over landet fra sydvest, og kun Bornholm kan se sig nogenlunde fri. I alt vil der falde mellem fem og ti centimenter sne, og der vil blæse en frisk vind til kuling fra sydøst, hvilket kan få det til at fyge.

Det bliver en anelse varmere med "kun" tre til en graders frost. Men på grund af vinden, vil det ikke føles varmere.

I løbet af eftermiddagen begynder snevejret at slippe den sydvestlige del af landet, og ud på aftenen bliver det noget, der minder om opholdsvejr i resten af landet.

Dagens Gossip