DMI advarer mod glatte veje og rimtåge

Skrevet af Kirstine Petersen

28/02/2016

Dagens topnyheder

Pas på rimglatte veje og rimtåge, hvis du sætter dig bag rattet her til morgen. 

Rimen kan nemlig gøre sigtbarheden dårlig på grund af tåge, og vejene kan blive glatte. Det advarer DMI os om her til morgen. 

- Først på dagen er der således rimtåge flere steder, men ellers bliver det tørt med lidt eller nogen sol, lyder det fra vejrtjenesten.

Derudover står det på solskin og svage vinde, og det er derfor perfekt og smukt vejr til en søndagsudflugt - dog med en kop varm kaffe eller kakao i hånden. 

Temperaturen er søndag morgen på mellem nul og minus fem grader, men den vil stige og ligge på mellem 3 og 5 graders varme i løbet af dagen.

- Natten til mandag bliver det tørt og til dels klart vejr, bortset fra stedvis tåge. Temperaturen vil være nede mellem frysepunktet og 5 graders frost, og vinden bliver svag til let skiftende eller østlig, lyder det desuden fra dmi.