DMI: Iskold december-storm på vej til Danmark

Vi får meget omskifteligt vejr i de kommende uger. Dertil kommer, at det lavtryk, der for tiden spænder fra Island og ned over Danmark, nu bevæger sig mod syd.

Det betyder på menneskersprog, at når vi rammer december måned om lidt, så stiger risikoen for kuling og storm.

Det advarer DMI om i en ny prognose.

I de efterfølgende uger, midt og slut december, tager lavtrykket tilmed yderlige sydpå og efterlader os danskere med en endnu højere risiko for periodevis kuling og måske endda storm:

- Efter passagen af koldfronter svinger vinden op i nord, og temperaturen kan dykke ned omkring nul grader med sandsynlig nattefrost. Risikoen/muligheden for hvid nedbør stiger i forbindelse med byger af slud eller sågar sne. Der er også en stor risiko for periodevis kuling og en lidt forhøjet risiko for en kortvarig storm.          

Prognosen for juleugen er endnu meget usikker, men der er, desværre for dem, der ønsker en hvid jul, en stor sandsynlighed for, at vejret er mildt - dog kan sne ikke udelukkes så langt fra højtiden, understreger DMI.

Dagens Gossip

Dagens TV