DMI: Vinteren er afblæst

Vintervejr med sne og frost er afblæst. Det fortæller vagthavende metrolog Olaf Mathiassen fra DMI til eb.dk.

- Det var noget overdramatiseret. Det er rigtigt, at det for et par dage siden så ud som om, at vi ville få frost og lokale snebyger. Men det er tonet noget ned, siger han.

Dermed kan kælken godt blive indendøre. Det bliver kun i morgen, at døgnet starter med slud og sne. Det går dog senere over i slud og regn. Og temperaturerne vil ligge omkring frysepunktet i den nordøstlige del af Danmark, mens resten af landet vil få temperaturer på omkring 4 grader.

Bliv ven med Dagens Vejr på Facebook

Resten af ugen er der ikke udsigt til vinter. Der vil være omkring fire plusgrader. Torsdag får vi dog igen en snert af vinter med slud og regn.

Metrologen mener dog ikke, at danskerne skal forvente, at vi går helt fri af vintervejr:

- Det er ikke almindeligt, at det er så mildt, som det er nu. Og det er også ualmindeligt, at vi slet ikke har haft dage med sne. Men altså vi kan stadig nå det. Og der er også set eksempler på, at det kolde vintervejr er kommet i marts og april, siger meteorologen til eb.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV