DNA-forskere på sporet af den perfekte chokolade

Theobroma cacao er nemlig kakaotræet, som sætter store bælgformede frugter med kakaobønner i, som, menneskeheden gennem 3.000 år har vidst, kan blive til chokolade med den rette forarbejdning.

For to år siden lykkedes det genforskere med støtte fra chokolade-giganten Mars at kortlægge kakaotræets genom, men det var af en art, som ikke dyrkes i stor udstrækning.

Nu har de sekventeret og analyseret de mest udbredte »kultivarer«, som er arter, der kun dyrkes af mennesker og ikke findes i naturen.

De nye kakao-genomer giver håb om at finde netop de gener, som er ansvarlige for udbytte og modstandsdygtighed i kakaoplanten og for smagen i kakaobønnen.

Den latinske betegnelse for kakaotræet, Theobroma, er græsk for »gudernes mad«. Cacao kommer fra et oprindeligt mesoamerikansk ord for kakao, som er blevet drukket af indianere så langt tilbage som 3.000 år, hvor gudedrikken dog var en ganske anderledes bitter og gæret affære.

Chokoladen krydsede Atlanten i 1500-tallet og den varme, vandbaserede kakaodrik blev meget populært ved hofferne i Europa måske især på grund af sin opkvikkende virkning, som skyldes stoffet theobromin - en bitter alkaoid, der minder om koffein.

Udbredelsen af kakao i form af en sød chokolade-bid kom til os med industrialiseringens nye metoder til at fremstille kakaosmør af de hårde bønner.

Dagens Gossip