DNA-test: Ulv dræbte fårene ved Herning

Der er ikke grund til flere gisninger om, hvad der i februar flere gange angreb en stor flok får i Herning og dræbte. Det var en ulv.

Det konkluderer de gentests, som Aarhus Universitet har gennemført fra nogle af de midtjyske får, som Naturstyrelsen tog med sig fra gerningsstedet i februar.

- Vi har kunnet finde noget brugbart dna fra spyt i sårene hos de døde får. Når vi sammenholder det med dna fra Thyulven og en tysk ulv og gensekvenser, der ligger i englobal database, får vi et match på en ulv. Så der er ikke tale om en hund eller noget andet. Det er en ulv, og den kommer sandsynligvis fra den tyske bestand, siger seniorforsker og genetiker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Liselotte Wesley Andersen ifølge Naturstyrelsen.dk.

Tilføj Dagens.dk som din ven på Facebook - klik her

Der var i slutning af februar blev fårealver Sven Joensens fårefolk flere gange angrebet, så i alt 19 dyr blev skambidt og dræbt. Avleren selv var ikke i tvivl om, at det var ulven, som flere gange er set i det midtjyske, der havde været på spil. Men nu bakker prøvesvarene altså hans fornemmelse op.

Analysemetoden kan ikke bestemme præcist, hvilken familie ulven kommer fra. Ulven, som blev fundet død i Thy, kunne spores den til et konkret ulvekoppel i Sachsen.

De dræbte får havde tydelige tegn på at være blevet dræbt af en ulv. Fårene var dræbt med et meget hårdt bid i ryggen, som havde knust ryghvirvlerne. Havde det været en hund, havde den efter al erfaring bidt flere gange og flere forskellige steder på kroppen blandt andet bagbenene.

Dagens Gossip

Dagens TV