Dobbelt selvmordsbombe ryster Damaskus

Ifølge den syriske TV-station skulle to personer have mistet livet, da bomberne eksploderede på Marjeh-pladsen. 26 personer menes at være blevet kvæstet.

I april blev mindst 13 mennesker dræbt ved en bilbombe på samme plads. Tirsdagens bomber lander lige midt i en regeringsoffensiv, der har sat oprørsstyrkerne tilbage i deres kamp for at vælte den syriske præsident, Bashar al-Assad.

Senest blev oprørernes forsyningsrute til Libanon i weekenden skåret over, efter at den syriske hær tilbageerobrede byen Qusair og de omkringliggende landsbyer.

Det nyeste skøn fra FN lyder, at flere end 3,5 millioner syrere ved årsskiftet vil have taget flugten over grænserne til nabolandene, og samtidig vil op mod syv millioner mennesker i selve Syrien have behov for humanitær bistand.

Dagens Gossip