"Dobbelt-skat og skævvridning": Modstandere af brugerbetaling revser Venstre

Debatten raser, efter at resultatet af en undersøgelse på netmediet altinget.dk i moregs blev afsløret.

Den viste, at kun seks ud af 56 Venstre-kandidater helt afviser at indføre brugerbetaling, når danskerne går til lægen fremover. 

Læs også: Venstre-kandidater: Det skal koste penge at gå til lægen

Venstre-toppen meldte efterfølgende ud, omend med lidt uld i munden, at de vil undersøge mulighederne for at skabe en "retfærdig" løsning på området, hvis de kommer til magten efter næste valg. 

Debatten er selvfølgelig vand på partiets politiske modstanderes mølle, men medlemmer af flere faglige organisationer blandet sig nu også i debatten på blandt andet Twitter:

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, skriver således:

- Betaling for lægebesøg vil blive en meget dyr besparelse! De udsatte medborgere fravælger læge-behandling er dyrere end forebyggelse.

Næstformanden i Dansk Journalistforbund kalder det dobbelt skat:

- Det må vel karakteriseres som dobbeltbetaling? I forvejen betaler vi jo skat, bl a for at kunne gå til læge

Læs også: Venstre vil undersøge mulighederne for brugerbetaling, hvis der sker et magtskifte

Socialdemokraten og formand for Folketingets Transoprtudvalg, Rasmus Horn Langhoff skriver:

- Fritz og Poul slår til igen i [email protected] - nu må de fattige holde op med at være så syge hele tiden.

Hans kollega i partiet og forbrugsordfører Anne Sina refererer til en tidligere skandale i partiet Venstre, der vedrørte bilag for partiets udgifter til statsministerens tøj og skriver:

- Når man bruger 2000 kr på sko, er 100 kr pr lægebesøg nok ikke meget - men det er det altså for mange andre mennesker...

Er du enig med Venstre eller hælder du mere til modstandernes pointer ovenfor?

Dagens Gossip