Dobbeltdrab i grusgrav giver fængsel på livstid

En 23-årig mand idømmes af Retten i Næstved fængsel på livstid for at have dræbt to mænd i en grusgrav i Sorø.

Forbrydelsen skete i september sidste år, og anklageren har talt om en rendyrket likvidering.

Også nævningetinget i Retten i Næstved lægger i afgørelsen fredag eftermiddag vægt på de skærpende omstændigheder, da den 23-årige Asbjørn Haferbier affyrede en pistol seks gange mod to mænd, der sad i en bil i grusgraven.

Med skuddene dræbte han Søren Ertmann, der blev 45 år, og den 50-årige Jan Lindskov.

Haferbier anker på stedet dommen til Østre Landsret.

/ritzau/

Dagens Gossip