Dobbeltmoral: Giraf-obduktion værre end rådne hvalindvolde?

Skrevet af Michael Lauritsen

16/02/2014

Dagens topnyheder

- Forleden var landet ved at gå under i forargelse og raseri, fordi børn på afstand så en død giraf blivet skåret op af professionelle. Vi så den ikke engang dø.

Sådan indleder folketingsmedlem - Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen - på sin Facebook-profil søndag aften. Han undrer sig over danskerne og antyder en vis dobbeltmoral i befolkningen.

Opslaget er ledsaget af et billede, der viser, hvordan børn og voksne klatrer rundt på et af de to tonstunge hvalkadavre, der i øjeblikket er at finde på Henne Strand nord for Esbjerg.

Anders Samuelsen fortsætter:

- Lige nu kravler børn, unge og ældre lystigt rundt på en strandet aftager til hvalen Valborg. Liget er vel knap koldt endnu. Valborgs kammerat ligger et par hundrede meter derfra og snapper opgivende efter vejret - omgivet af om muligt endnu flere tilskuere til dødskampen. Det virker som om, folk har en fest.

- Vi er et dælme et modsætningsfyldt folk, skriver han videre.

Den første hval, som er død, gik på grund lørdag. Søndag strandede hval nummer to, og søndag eftermiddag var den stadig i live. De to kaskelothvaler har dagen igennem været et kæmpe tilløbsstykke for turister.

Helt anderledes gik det, da giraffen Marius i sidste weekend blev aflivet i Københavns Zoo. Under store protester og international mediebevågenhed blev dyret efterfølgende obduceret foran børn og andre gæster.

Undervejs kom det frem, at direktør, Bengt Holst, blandt andet havde modtaget dødstrusler.

Har Anders Samuelsen ret? Er vi danskere dobbeltmoralske?