Dobbelttælling gav for højt dødstal

Ifølge de seneste tal er 24 personer bekræftet døde - og ikke 51, som det forlød tidligere på dagen.

»Vi har gode nyheder. Antallet er lige nu 24,« siger Amy Elliott fra Oklahoma Citys retsmedicinske kontor til Reuters.

»De tidligere tal har formentlig inkluderet dobbelttællinger. Det var meget kaos,« siger Amy Elliot om situationen umiddelbart efter tornadoen havde ramt og redningsarbejdet begyndte.

Hun understreger også, at det er muligt at yderligere omkomne vil blive fundet i ruinerne, og at det endelige dødstal dermed kan stige.

Tidligere på dagen forlød det, at 40 personer var savnet efter tornadoen, der jævnede flere beboelsesområder i forstaden Moore med jorden.

Dagens Gossip