Død hovedløs hest fundet på stranden i Tisvildeleje

»Der er noget personkendskab mellem ejeren og dem, der trækker med hesten. Sagen kører videre i vores afdeling for dyreværnssager. Sådan en opførelse er helt utilbørlig, og det kommer der også et efterspil på,« siger Mogens S. Mogensen, vagtchef i Nordsjællands Politi.

Han kender ikke noget til motivet for drabet på den lille hest, som muligvis var en pony. Den blev fundet nedenfor en mindre sti, der går i forlængelse af Ved Stranden og ender i en cementtrappe.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

»Hesten manglede hovedet og var skåret op i bugen. Indvoldene var fjernet og blev fundet i umiddelbar nærhed. Patruljen traf anmelderen, der oplyste, at hun omkring kl. 21:00 havde set tre personer, der kom gående sammen med hesten,« siger Mogens S. Mogensen til bt.dk.

Hesten, der af anmelderen beskrives som en »Shetlandspony«, blev trukket af en ung mand, mens en anden mand tog billeder med et spejlrefleks kamera. Der var desuden en kvinde.

LÆS OGSÅ: Walle er verdens grimmeste hund

Vidnet fandt »optrinnet« specielt, da personerne tilsyneladende ikke havde lyst til at tale med nogen, endsige lade nogen hilse på hesten. Senere på aftenen blev vidnet kontaktet af en bekendt, der fortalte, at han havde set nogen slå en hest ihjel nede på stranden.

Vidnet bad sin mand undersøge forholdet. Han vendte kort tid efter tilbage, hvor han kunne bekræfte, at der lå en død hest på stranden, hvorpå parret tilkaldte politiet.

Dagens Gossip