Død mand fundet i Brøndby Havn

Manden er i slutningen af 50erne og blev fundet død ved et slæbested på Havnevej i Brøndby Havn. Politiet har identificeret manden, og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på en forbrydelse, oplyser vagtchef Brian Normann, Københavns Vestegns Politi.

»Vi havde en anmelder, der så ham ligge i vandkanten og forsøgte at få ham op. Men det lykkedes ikke, så klokken 12.14 fik vi en anmeldelse. Manden er blevet kørt på patologisk afdeling på Rigshospitalet, hvor der vil blive foretaget et ligsyn mandag formiddag. Og nu skal vi ud og finde pårørende og have dem underrettet,« siger vagtchefen til BT.

Politiet ved ikke, hvor længe manden har været død, men oplyser, at »han har ligget i vandet i nogen tid«. Manden er fra lokalområdet.

BNB

Dagens Gossip