Død mand fundet indefrosset i is på sø nær Stockholm

Ifølge svenske The Local, var det kun mandens ryg, der stak op af isen da man fandt ham. Det er sandsynligvis derfor, at man ikke har opdaget ham tidligere.

Det svenske politi mener ikke, at der ligger nogen forbrydelse bag dødsfaldet. Man formoder, at manden og hans hund er faldet i vandet, og derefter druknet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook nu!

Manden er endnu ikke identificeret, men man antager at han var mellem 50 og 70 år gammel, da han døde. Han indgår heller ikke på nogen lister over savnede personer.

Politiet havde håbet på, at kunne identificere manden ud fra hundens chip-mærkning. Men uden held, for hunden havde ingen registreret ejer. Hunden beskrives desuden som mellemstor med en lys-gullig pels.

Da man hakkede manden ud af isen, havde han en grå fleece-jakke på, og grønne joggingbukser.

Det svenske politi vil nu gerne kontaktes af folk, som mangler et familiemedlem, som kunne passe med beskrivelsen.

Dagens Gossip