Døds-tornado dræber færre end frygtet

Dødstallet efter en ødelæggende tornado i den amerikanske stat Oklahoma er ikke helt så højt, som det tidligere har været rapporteret.

24 mennesker er bekræftet døde og ikke de 51, som det tidligere er blevet rapporteret, siger den øverst ansvarlige læge i statens hovedstad, Oklahoma City, Amy Elliott.

Hun siger, at det tidligere tal 51 kan skyldes, at nogle af ofrene er talt to gange.

- Der en hel masse kaos, forklarer hun om forvirringen.

Elliott minder dog om, at der kan ligge flere døde under de sammenstyrtede huse.

Orkanen sendte en enorm skypumpe, der målte to-tre kilometer i diameter, ind over forstaden Moore og efterlod sig et spor med voldsomme ødelæggelser.

Blandt andet blev en skole ramt, og flere af ofrene er herfra.

Ifølge Elliott er tre af de døde blevet identificeret.

Tidligere udtrykte myndighederne frygt for, at op mod 91 kan have mistet livet under den katastrofale storm.

Præsident Barack Obama har erklæret Oklahoma i det sydlige USA for et katastrofeområde.

/ritzau/Reuters

 

Dagens Gossip

Dagens TV