Dødsbrand i Fakse: Mand er indebrændt i sit hus

En mand mistede her til aften livet i en brand i Fakse, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Branden opstod i en ejendom på Nordgårdsvej i Fakse, hvor brandfolkene fandt liget af manden i huset.

Politiet formoder at der er tale om husets beboer, og brandårsagen er muligvis rygning i sengen.

Politiets tekniker skal nu undersøge brandstedet nærmere.

Dagens Gossip