Dødsensfarligt: Danskerne drikker til grænsen og kører uvidende spritkørsel hjem

Vi ved alle, at spritkørsel ikke er det smarteste i verden. Alligevel afslører hele 15 procent af danskerne, at de har sat sig bag rattet, selvom de var i tvivl om, om de var for påvirkede til at styre bilen sikkert hjem.

Det er ikke bare direkte dumt, men også livsfarligt, advarer Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden, der sammen har fået foretaget undersøgelsen bag den ærgerlige statistik.

- Hvis man er i tvivl, om man har drukket for meget, så bør man slet ikke sætte sig bag rattet. Det er risikabelt at sidde og tælle genstande og drikke til grænsen. Det bedste er, at man allerede inden festen eller middagen planlægger, hvordan man kommer hjem, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Læs også: Ekspertens livreddende julefrokostråd: Sådan stopper du en spritbillist

Du skal blande dig
Siden 1980´erne er antallet af spritbillister halveret, men i 20 procent af dødsulykkerne i trafikken i dag, er der stadigvæk alkohol involveret. Undersøgelsen, som er lavet blandt 3.000 danskere af Epinion, er derfor foruroligende.

For at komme kombinationen af sprut og kørsel til livs, skal man derfor hellere blande sig en gang for meget end en for lidt, fx som vært eller værtinde for en fest:

- Vi har alle et stort ansvar for, at der ikke sker spritulykker på vejene. Derfor opfordrer vi til, at flere spørger deres gæster, hvordan de kommer hjem, før den første flaske åbnes. Tilbyd taxa eller overnatning, hvis nogle har tænkt sig at køre efter at have drukket, siger René Højer, der er områdechef for sikkerhed i TrygFonden.

Hvis du vil være med i kampganen mod spritkøresel, kan du like siden her, eller få opskrifter på alkoholfrie drinks til dine gæster her. Du kan også bruge hastagget #jegkørerikkehjem på Instagram.

Dagens Gossip