Dødsfald: Journalist og forfatter Erik Nørgaard er død, 84 år

Skrevet af Holger Madsen

13/09/2013

Dagens topnyheder

Erik Nørgaard var i årtier en kendt personlighed i mediebranchen, og havde sit virke mange steder.

Han var blandt andet tilknyttet både Politiken og Danmarks Radio, hvor han arbejdede på radioens P1, skriver Politiken.

I en meget ung alder blev han redaktør på Viborg Venstreblad, og kom senere også til aviser i både Randers og Odense, inen turen gik til Informaton.

Erik Nørgaard udgav også 70 bøger, blandt andet om den landskendte Mona-sag fra Fyn, hvor en pige blev bortført og senere dræbt.

Også sagen om politimorderen Palle Sørensen kom der en bog ud af fra Nørgaards hænder.

I 1968 modtog han Cavling-prisen for sine retsreportager.

Erik Nørgaard boede til det sidste på Møllegården i Longelse på Langeland. Han blev 84 år.