Dødstal stiger til 1805 efter jordskælv i Nepal

Skrevet af admin

26/04/2015

Dagens topnyheder

Dødstallet efter lørdagens jordskælv i Nepal er nu oppe på 1805, oplyser en talsmand fra landets indenrigsministerium til Reuters.

Foruden de mange dræbte er 4718 personer meldt kvæstet, lyder den seneste opdatering natten til søndag dansk tid.

Nepals regering har bedt om hjælp udefra til at håndtere konsekvenserne af det voldsomme jordskælv, som er det værste i landet i mere end 80 år.

Danmark har frigivet op til fem millioner kroner fra en nødhjælpspulje, som kan bruges af ngo'er, der er til stede i området.

/ritzau/