Dødstal stiger til 91 efter kæmpetornado

Myndighederne har indført et flyveforbud over området, så redningsarbejdere kan høre, hvis nogen råber om hjælp.

Tornadoen, der medførte vindstød på op til 320 kilometer i timen, ramte mandag eftermiddag lokal tid og jævnede en stor del af byen med jorden.

Bygninger styrtede sammen og flere steder udbrød der brand. Folk styrtede ud på gaden for at hjælpe med at finde overlevende i murbrokkerne.

Mange er stadig savnet, og redningshold arbejder på højtryk for at bane sig vej gennem massive ødelæggelser i byen.

»Hele kvarterer er fuldstændig jævnet med jorden,« fortæller Gary Knight fra Oklahoma City Police Department.

Ødelagte veje forhindrer hjælpen i at komme hurtigt frem mange steder i de berørte områder.

En talsmand for borgmesterens kontor i byen siger, at man endnu ikke har overblik over antallet af ofre.

TV-billeder viser kæmpemæssige områder med massive ødelæggelser. Bygninger er styrtet sammen. Folk vandrer rundt blandt murbrokker og leder efter overlevende.

Tornadoen er en del af et større vejrsystem, der i øjeblikket bevæger sig tværs over den centrale del af landet.

Dagens Gossip