Dødsulykke i Brylle på Fyn: 37-årig kvinde dræbt på mørk landevej

Lægebil. Foto: Region Midtjylland.

En 37-årig kvinde mistede i aftes livet i en trafikulykke i Brylle på Fyn, oplyser Fyns Politi.

Ulykken skete på Dannesbovej lige i udkanten af Brylle, hvor kvinden kom gående midt på vejen.

På grund af mørket og fordi hun ikke havde reflekser på, havde en bilist ingen mulighed for at undgå den dødelige påkørsel.

Der er hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen på stedet, og politiet mener ikke at bilisten overtrådte den grænse.

Der er heller ikke mistanke om spirituskørsel, fortæller politiet.

Dagens Gossip