Dødsulykke i Næsby: Mand på cykel kørt ned af bilist

Lægebil. Foto: Region Midtjylland.

En 69-årig mand blev fredag dræbt i en trafikulykke i Næsby mellem Næstved og Sorø, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Ulykken skete på Skelbyvej i Næsby, hvor den 69-årige mand kom kørende på sin cykel.

Men af endnu uforklarede årsager kørte en 23-årig mandlig bilist pludselig over i modsatte kørebane, hvor han ramte cyklisten.

Her blev den 69-årige mand livsfarligt kvæstet, og han døde inden han nåede frem til Rigshospitalet i København.

Politiet er nu ved at underøsge omstændighederne ved ulykken, for der er ikke tegn på at den 23-årige mand kørte for stærkt eller var påvirket af spiritus.

 

Dagens Gossip