Dømt mand anholdt med jagtgevær under udgang til datters konfirmation

Retten i OIdense.

En 38-årig mand, der havde udgang til sin datters konfirmation, blev i dag ved Retten i Odense varetægtsfængslet frem til den 1. juni, oplyser Fyns Politi.

Han blev anholdt i nat for at vandre rundt på Bogensevej nord for Odense, bevæbnet med et oversavet haglgevær med tilhørende ammunition og med en skarpladt pistol.

Den type aktivitet er omfattet af straffelovens § 192 a stk. 1, som udløser mindst et års fængsel.

Den sigtede erkendte sig skyldig, og han var i færd med at afsone en dom på to års fængsel, som han var idømt d. 15. marts 2012.

Dommen vedrørte blandt andet våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Han havde imidlertid fået udgang til at deltage i sin datters konfirmation.

Fængslingsfristen er altså fastsat til d. 1. juni 2012, og afgørelsen er ikke kæret.

Dagens Gossip