Dømt for skud mod bandemedlemmer

Bandemedlemmerne - der blandt andet tæller de berygtede brødre Abderrozak Benarabe og Abdessamade Benarabe, også kendt som Store A og Lille A - tilhører begge banden Blågårds Plads fra Nørrebro, mens den dømte mand er tilknyttet den rivaliserende gruppe Brothas & Souljaz fra Mjølnerparken på det ydre Nørrebro i København.

En 23-årig mand var ligeledes tiltalt for at have deltaget i skyderiet og for at have forvoldt fare for andre personers liv eller førlighed, men retten fandt det ikke bevist, at han havde været med i den bil, hvorfra der blev affyret i alt 12 pistolskud mod banden fra Blågårds Plads, og han blev derfor frifundet. Manden havde ellers ikke noget alibi, og selv om den 33-årige har udpeget ham som den, der affyrede skuddene, så gik han fri på grund af manglende tekniske beviser. Der venter ham dog en bøde på 19.000 kroner og syv dages fængsel for en række overtrædelser af færdselsloven og våbenlovgivningen.

Den 33-årige har til gengæld erkendt at have kørt bilen, og han blev derfor fundet skyldig af Retten på Frederiksberg.

Der venter ham nu en behandlingsdom, og herefter skal han overføres til en psykiatrisk afdeling. Han undgår en almindelig straf, fordi han ifølge en mentalerklæring var utilregnelig på gerningstidspunktet. Retten fandt det ikke bevist, at skyderiet var banderelateret, og derfor kunne straffen ikke forhøjes.

Skyderiet fandt sted 15. maj 2012 på hjørnet af Vodroffsvej og Suomisvej på Frederiksberg.

Dagens Gossip

Dagens TV