Dømt for svindel: Satte 14 millioner kroner ind på egen konto

Skrevet af Ann Katrine Warren

12/04/2013

Dagens topnyheder

En 32-årig mand er i dag blevet idømte fire års fængsel for dokumentfalsk og bedragerier for cirka 14 millioner kroner. Han er før dømt for at bedrage sine arbejdsgivere. Desuden skal han betale de mange penge tilbage, men de fleste er væk - spillet op.

- Drevet af en spillelidenskab begik han grove forbrydelser og påførte andre store tab. Det får nu også store konsekvenser for ham selv, siger anklager Ditte Obel Thomsen.

I 2011 var den 32-årige regnskabsansvarlig i en virksomhed i Hvidovre. Her godkendte han ifølge anklagen betaling af fem fakturaer på i alt cirka 4,3 millioner kroner. 

Men pengene gik ikke til dækning af virksomhedens udestående – de gik i stedet ind på tiltaltes private konto.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Det drejede sig skatteopkrævninger på 3,3 millioner kroner og en forfalsket faktura på ca. 1 million.

Kort efter flyttede den 32-årige til en ny stilling som regnskabsansvarlig i et større italiensk firma. Her godkendte han ifølge anklageskriftet betaling af syv fakturaer på i alt 9,8 millioner kroner. 

Men fakturaerne var falske, skulle det vise sig – og pengene var sat ind på tiltaltes egen konto.


En revision i Hvidovre-firmaet afslørede svindelnummeret, og så blev regnskaberne kigget efter i begge virksomheder. Københavns Vestegns Politi fik udstedt en international arrestordre på bedrageren, som blev anholdt og udleveret af italienske myndigheder. Han blev varetægtsfængslet i Danmark i januar.

Den dømte erkendte sig skyldig men overvejer at anke straffens længde.