Dokumentar: Verdens største tyfon

På søndag viser Discovery Channel en dokumentar, Verdens største tyfon", der ramte Filippinerne i november.

Ved hjælp af 3D-grafik, interviews, satellitbilleder og den nyeste teknologi undersøger videnskaben bag tyfonens hærgen og de menneskelige tragedier, der indtraf som følge heraf.

Dokumentaren giver indsigt i, hvad der skete inden, under og efter katastrofen via interviews med topforskere og eksperter inden for klimatologi og meteorologi. Forskerne, der blandt andre tæller professor Ivor Van Heerden og meteorolog Tim Marshall giver en naturvidenskabelig forklaring på, hvad det var, der gjorde Haiyan til den værste tyfon i historien.

Samtidig forklares det, hvordan tyfoner opstår, og hvad deres ødelæggelsespotentiale er. En række stormjægere, heriblandt James Reynolds og Jim Ebbs, og andre øjenvidner til katastrofen giver desuden deres version af, hvordan de oplevede begivenhederne.

Udover de mange interviews undersøger dokumentaren også, hvad klimaændringer og stigende havtemperaturer betyder for sådanne voldsomme stormes fremkomst i et bredere perspektiv, samt hvad der gøres for at udvikle bygninger og infrastruktur til at modstå "Moder Naturs" ekstreme kræfter fremover.

"Verdens største tyfon" vises på Discovery Channel søndag den 15. december klokken 22.

Dagens Gossip