Dom giver Armstrong ret til at lyve

Lance Armstrong har solgt rigtig mange bøger omkring sin overlevelse efter testikelkræft og de efterfølgende sportslige magtdemonstrationer, han leverede ved at vinde Tour de France hele syv gange.

Men efter de massive afsløringer af texanerens dopingmisbrug og hans efterfølgende indrømmelser, har flere købere af hans selvbiografier sagsøgt Armstrong for at lyve sig i bøgerne. En kendelse på 39 sider fastslår dog nu, at amerikaneren gennem sin grundlovssikrede ret til at udtrykke sig offentligt er frikendt for løgnene.

Læserne så bøgerne som falsk reklame og havde krævet, at Lance Armstrongs biografier med løgne om doping skulle fjernes fra kategorien 'biografier' og i stedet klassificeres som værende fiktion.

Med den foreløbige sejr i sagen, har Lance Armstrong dog stadig de værste anklager truende foran sig ude i fremtiden. Retssagen omkring svindel med offentlige midler i forbindelse med indkøb og distribuering af ulovlige dopingmidler for det nationale postvæsens sponsorkroner venter stadig.

Taber Armstrong denne sag, kan det koste ham og eventuelle medsammensvorne op mod 100 millioner dollars. Det vil være en hård bét oven i den livstidskarantæne, som Armstrong modtog, da hans sportslige sejre efter august 1998 blev fjernet. Blandt andet hans syv Tour-sejre er nu streget fra historiebøgerne.

Dagens Gossip