Dom på 11 års fængsel: Havde 26 kilo amfetamin i dybfryser

Retten i OIdense.

Retten i Odense idømte i dag en 42-årig mand 11 års fængsel for handel og besiddelse af amfetamin.

Politiet fandt blandt andet 26 kilo af det hårde narkotiske stof i mandens dybfryser i november 2011.

Manden er dømt for at ville sælge stofferne videre, men derudover er han dømt for salg af yderligere mindst fem kilo amfetamin.

Retten lagde ved udmålingen vægt på den store mængde amfetamin, mens den 42-årige mand ankede dommen til formildelse og fortsat blev varetægtsfængslet.

Advokaturchef Jakob Beyer fra Fyns Politi er tilfredsmed dommen.

- Retten i Odense udmålt en lang fængselsstraf for en meget grov kriminalitet. Retten valgte desuden at konfiskere knap 226.000 kroner, som blev fundet i kontanter hos domfældte.

- Jeg er meget tilfreds med at Retten i Odense fulgte anklagemyndighedens argumentation om at det store kontantbeløb stammede fra handel med amfetamin, hvorfor domfældte blev dømt for yderligere 5 kilo amfetamin udover de allerede 26 kilo, som blev fundet i domfældtes fryser, siger han.

Dagens Gossip