Domstol i Rio giver Lula grønt lys til regeringspost

Skrevet af admin

18/03/2016

Mest læste i dag

Brasiliens ekspræsident Luiz Inacio Lula da Silva kan starte som stabschef for landets præsident, Dilma Rousseff.

Det afgør en domstol, som dermed underkender en kendelse fra en lavere domstol torsdag. Her hed det, at Lula ikke kunne indtage posten som stabschef eller andre poster i regeringen, som giver immunitet mod strafforfølgelse.

Lula blev i sidste uge sigtet for korruption i forbindelse med politiets og anklagemyndighedens optrævling af en sag om det statslige olieselskab Petrobas.

Kritikere siger, at Rousseff har udpeget ham til stabschef med immunitet for at forhindre, at han bliver tiltalt og dømt for korruption.

Rousseff selv er ifølge nogle iagttagere i fare for at blive stillet for en rigsret for korruption.

/ritzau/AFP