Domstol kræver mere ambitiøs CO2-reduktion i Holland

Skrevet af admin

24/06/2015

Dagens topnyheder

En hollandsk domstol kræver, at landets regering strammer op og reducerer udledningen af drivhusgasser mere ambitiøst, end det er tilfældet i de nuværende mål.

- Parterne er enige om, at alvoren og omfanget af klimaproblemerne gør det nødvendigt at tage skridt for at reducere udledningen af drivhusgasser, hedder det i dommen.

Dommeren i Haag slår fast, at den hollandske stat skal sørge for, at "udledningen i 2020 er mindst 25 procent under niveauet i 1990."

Dommen er en sejr for miljøgruppen Urgenda Foundation, som har ført sagen for retten på vegne af 900 hollændere.

Hollands regering har et mål om at reducere udledningen med 17 procent i 2020, hvilket er under normen på 25-40 procent for industrilande.

/ritzau/Reuters