Domstol ophæver Tom Bradys karantæne i Deflategate

Quarterbacken Tom Brady fra New England Patriots kan alligevel se frem til at være med fra starten af den kommende NFL-sæson.

Brady var ellers blevet idømt en karantæne på fire spilledage i den såkaldte "Deflategate"-sag, men nu har en amerikansk domstol ophævet superstjernens karantæne.

NFL-organisationen stadfæstede ellers karantænen i slutningen af juli, men torsdag kom kontrameldingen fra en amerikansk domstol.

Sagen handler om, at Patriots bevidst fjernede luft fra holdets egne bolde i AFC-finalen mod Indianapolis Colts i januar. Dermed blev boldene lettere at håndtere.

Patriots vandt den omtalte kamp 45-7 og røg dermed i Super Bowl, som holdet vandt over Seattle Seahawks.

Efterfølgende slog NFL fast, at Tom Brady var medskyldig, da han havde viden om de flade bolde.

NFL-chefen Roger Goodell har allerede meddelt, at NFL vil anke domstolens afgørelse, og dermed er det sidste kapitel i "Deflategate" næppe skrevet.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip