Don Ø er overrasket over tiltale for kursfusk

Skrevet af admin

07/11/2013

Mest læste i dag

Torsdag blev det officielt, at bagmandspolitiet rejser tiltale mod den tidligere bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment Flemming Østergaard for kursmanipulation.

Flemming Østergaard havde ikke regnet med, at det ville ske.

- Jeg har taget det til efterretning, og jeg må sige, at det selvfølgelig er en overraskelse for mig. Men det er i og for sig også en lettelse, at der kommer en afgørelse på denne sag, så vi kan få den afsluttet.

- Nu har jeg i tre år cirka hver tredje måned måtte læse i aviserne, at der kunne blive rejst tiltale med alt, hvad det medfører, og det må jeg da indrømme, har været en belastning, siger Flemming Østergaard til Ritzau.

/ritzau/