Dong-enegang koster fire milliarder kroner

Årsagen til ekstraregningen er, at Dong har valgt at udbygge sin egen platform frem for at bruge det såkaldte Harald-felt, som Maersk Oil har tilbudt, fremgår det af en korrespondance mellem Dong Energy, Energistyrelsen og Maersk Oil, skriver avisen.»Vores beregninger viser, at (...) de nødvendige investeringer for Hejre-feltet vil være betragteligt lavere - i størrelsesordenen 4 mia. kr.,« skriver Kurt Normann Nielsen, der er teknologi- og projektdirektør i A. P. Møller - Mærsks olieselskab Maersk Oil, i et brev til Energistyrelsen, tilbage i 2010 i forbindelse med forhandlinger mellem de to parter.

Dong kan dog ikke få øje på den besparelse:

»Vi har vurderet en stribe forhold baseret på tekniske forhold, økonomien samt kommercielle hensyn, og derfor har vi valgt en ny selvstændig platform til at behandle olien og gassen. Det har klart været den bedste løsning, når vi skal sikre en stabil produktion i hele Hejres levetid til trods for de risici, der er,« siger landechef for de danske aktiviteter i Dong Energys E&P Flemming Horn til Børsen.

Dagens Gossip