Dong! Tipskupons-traditionsklub truet af lukning

Traditionsklubben Coventry City er i overhængende fare for at lukke efter at kreditorer har afvist klubbens seneste udspil til afvikling af udeståender til blandt andre Coventrys bystyre, der via et stråfirma ejer klubbens stadion.

Coventry City blev i marts 2012 sat under administration, men klubledelsen havde håbet at kunne starte den ny sæson i League lørdag 3. august med en ny tilbagebetalingsmodel på plads så der kunne findes plads i budgettet til forstærkninger. Nu ligner det i stedet en kamp for ren overlevelse de kommende uger for en klub, der for mange danskere var fast indslag på tipskuponen i årtier.

Coventry City spillede i Englands bedste række i en uafbrudt årrække fra 1967 til 2001 og vandt FA Cup'en i 1987, men siden er det gået fra nedrykning til nedrykning og stadigt dårligere økonomi til følge.

Da klubben blev sat under administration i foråret kostede det tilmed en straf på ti point, men efter at det ikke er lykkedes for Coventry at komme til enighed med kreditorerne, så trækker det op til en ny straf på - denne gang på 15 point.

Som følge af uenigheden med bystyret så har klubledelsen valgt at leje sig ind til sæsonens tre første kampe på Northamptons Sixfields Stadium 55 kilometer væk fra Coventry. Om det skyldes den lange køretur eller generel opgiven overfor tingenes tilstand så er tilhængernes opbakning til at overse. Kun 215 fans har købt sæsonkort til den kommende sæson.

 

 

 

Dagens Gossip