Dongs værdi lander på 107,8 milliarder kroner

Skrevet af admin

09/06/2016

Dagens topnyheder

Dong Energys aktier lander på en kurs på 258 kroner per aktie efter selskabets første handelsdag på børsen. Det værdisætter Dong til 107,8 milliarder kroner.

Lukkekursen er 9,8 procent højere end noteringskursen. Ved børsens åbning var kursen på en Dong Energy-aktie 235 kroner.

Med stigningen lægger Dong sig i midterfeltet af de seneste års danske børsnoteringer, når man måler på kursstigning på første dag.

/ritzau/