Doping har ikke dræbt Leths kærlighed til cykelsporten

30 gange. Så mange gange har Jørgen Leth efter denne sommer dækket Tour de France. Første gang var i 1970. Dengang vandt Eddy Merckx. En af Jørgens Leths mange helte i cykelsporten. Årets storfavorit Chris Froome var ikke født dengang.

Jørgen Leth dækkede løbet som journalist. Både som skrivende journalist, historiefortæller og filmmager. I dag kommenterer han cykelløbet på TV2 sammen med Rolf Sørensen og Dennis Ritter.

Fornyelig blev dansk cykelsports stemme 76 år, men hverken energien, kærligheden til cykelløbet eller lysten til at fortælle historier har taget skade med årene. Han elsker det stadig.

Og den dedikation og kærlighed til sporten bliver i år hyldet. Jørgen Leth vil under dette års Tour de France modtage en trofasthedsmedalje af Tour de France’ løbsdirektør, Christian Prudhomme. Tak for 30 års arbejde med Tour-feltet.

Men hvor lang tid har han lyst og energi til at blive ved med at køre hele Frankrig rundt hver sommer? Og hvad er hans egen forklaring på, at danskere, som ikke normalt ser sport, tænder for tv’et midt på dagen om sommeren for at høre Jørgen Leth fortælle om egnens pølser, eller særegne slotte, imens cykelfeltet slanger sig forbi.

- Jeg er en fortæller. Jeg kan godt lide at fortælle om ting, som hører med i miljøet og omgivelserne. Jeg kan godt lide at sætte cykelløbet i en ramme af geografi, af kultur, af gastronomi. Jeg har en stor fortællelyst, og det tror jeg, folk kan mærke. Det er ikke en pligt for mig at fortælle om slottene. Det er noget, som jeg godt lide. Jeg kan godt lide at viderebringe viden om noget, som jeg selv har studeret og interesseret mig for.

- Jeg tror, at folk værdsætter min viden som fortæller, og min lyst til at underholde som fortæller. Min lyst til at sætte tingene i perspektiv. Det bilder jeg mig ind, at de godt kan lide. Folk fortæller mig, at de er vilde med de ting, jeg fortæller om både slottene, om vinene og om ostene i bjergene. Jeg synes også, det hører med. Jeg har sommetider hørt, når andre kommentatorer forsøger at gøre det, så bliver det meget uforpligtende og uinteresseret. Hvis man lige skal nævne et slot på vejen, så er det totalt ligegyldigt, hvis ikke man selv er interesseret i det. Det er dødkedeligt. Det skal være noget, man brænder for at fortælle. Jeg er meget interesseret i, at løbet bringer os rundt i Frankrig, for der er en historie at fortælle alle steder.

Du er lige blevet 76 år, og Tour de France-livet er hårdt som journalist. Hvor langt tid forestiller du dig, at blive ved?

- Jeg fortsætter, så længe de vil have mig. Så længe det ikke er pinligt. Jeg føler selv, at jeg er lige så skarp som tidligere, og rent fysisk kan jeg sagtens klare det. Jeg har det sådan, at Tour de France er et hårdt job, for os, der er med, men jeg har lagt mærke til, at jeg ikke er den første der trættes. Jeg får det bedre og bedre i løbet af Tour de France, ligesom visse ryttere gør. Det er en særlig stemning at lave Tour de France. Det er også en slags frikvarter for mig, for jeg laver så mange andre ting med bøger og film osv.

- Det er ligesom at komme ind i en boble, når man laver Tour de France, og det kan jeg godt lide. Selve besværet ved at være der, trætter mig ikke. Jeg er inspireret, og jeg følger løbet. Jeg har ikke følelsen af, at det går ned ad bakke. Og så længe jeg ikke har det, så fortsætter jeg, så længe TV2 vil have det.

- Jeg føler mig i mit es, når jeg kommenterer. Rent ærligt og uden pral, så kan jeg mærke, at jeg bliver ved med at have ilden og lysten til at fortælle, og jeg har et klart syn på, hvad der sker. Jeg bliver ikke mat. Jeg bliver ikke slidt tynd. Jeg kan ikke forklare det anderledes, end at det er fordi, jeg stadig er inspireret.

Hvad har det betydet for dig, at cykelsporten er så belastet af doping?

- Det har ikke betydet noget for min kærlighed til sporten. Den er uændret. Jeg tjekker hvert år, om jeg har mistet lysten, men det har jeg aldrig. Jeg kan ikke lide den konsekvente mistænkeliggørelse af cykelsporten. Jeg bryder mig ikke om, at dopinghistorierne fylder mere end cykelløbet i aviserne. Det synes jeg, er uretfærdigt.

- Men jeg vil også sige, at Michael Rasmussens indrømmelse har ændret mit syn på hans ærlighed. Han er en seriøs mand, og han forbereder sig omhyggeligt til hvert eneste løb. Og det er noget af det, som gør ham så speciel. Det kan jeg godt lide. Men jeg har skiftet lidt holdning. Nu er der er ingen ’pardon. Han har skiftet forklaring. Det var naturligt for mig at tage ham i forsvar, for jeg vil ikke dømme nogen på forhånd, men jeg vil gerne vedstå, at jeg har taget fejl. Det er ikke fordi, jeg vil undskylde over for Jesper Worre (daværende DCU-direktør, red), for jeg synes, han var for hård, men det viste sig, at han havde ret.

- Jeg er lige så interesseret som alle andre i at få ryddet op i sporten. Og jeg synes, det går godt med dopingbekæmpelse i dag. Jeg synes, man skal se på de tilfælde, der kommer, med stor tilfredshed. Jeg har aldrig troet på en rytter som Danilo Di Luca (taget for doping i Giro d’Italia, red.). Han har altid været en snyder. Det er kun naturligt, at han bliver fældet. Men det får ikke hele cykelsporten til at vælte. Der er jeg uenig med mange i pressen, for jeg føler, at flere er i gang med at skrive gravstenen til cykelsporten, og det er helt forkert. Jeg synes, cykelsporten har det fint. Skide godt. Der er store fremskridt i dopingkontrollen, og det er vi alle samme interesseret i.

Hvordan fungerer det med Rolf Sørensen tilbage i kommentator-boksen efter indrømmelsen?

- Jeg kan godt lide, at han er der. Jeg var nervøs for, at vi skulle miste ham. Jeg er glad for, at Rolf er på sin plads, og jeg kan også mærke på ham, at det har renset luften. Det er en fordel for ham, at han ikke længere har den hemmelighed at bære på. Det var blevet en belastning for ham. Jeg synes, han er friere nu. Han er en kæmpe gevinst for os.

Jeg ved, du har en chauffør med dig til Frankrig. Hvordan fungerer det?

- Ja, jeg har en chauffør, som kører mig rundt. I år har vi også Stephanie Surrugue (vært på 'Kulturen på News', red.) med i bilen. Det er vigtigt for mig, at når vi er færdige med dagens arbejde, så kører vi videre med det samme. Jeg gider ikke snakke. Jeg hader smalltalk. Og det har jeg også sagt til Stephanie. Jeg gider ikke sidde og snakke dagens begivenheder igennem. Jeg er god til at hvile. Jeg er god til at falde i søvn i bilen.

- Jeg bliver som regel ringet op af vores hjemmeside for at give en kommentar, og det gør jeg gerne, men bagefter så læser jeg lidt, og så falder jeg i søvn. Og forhåbentlig når vi at komme frem til hotellet, så vi kan nå at få noget at spise.

- Jeg synes, det er en fantastisk oplevelse at være med til Tour de France. Det er ikke noget, jeg er bange for, eller som trætter mig. Jeg tændes af det.

 

 

 

Dagens Gossip